Mistillit og mistenksomheten preger Irak. Det er ikke lett for journalister å opptre nøytralt og upartisk. Foto: International Media Support

Forsoning i Irak krever troverdige medier

MENINGER:Islamisk Stat er fordrevet fra Mosul, men det betyr ikke, at alt er tilbake ved det gamle. Byen er fortsatt splittet langs religiøse og etniske linjer. Hvis en forsoning skal finne sted, krever det upartiske og troverdige medier, som overskrider skillelinjene.

Av Osama al-Hababeh Sist oppdatert: 21.02.2018

Fyldte tallerkener vandrede fra hus til hus under de religiøse højtider, mens lyden fra grin og snak rungede i de smalle gader i den gamle by. Ingen tænkte på de indbyrdes religiøse og etniske skel. Mosul var som en allestedsværende moder, der tog sig lige godt af alle sine børn uagtet deres forskelligheder. På tværs af religiøs overbevisning hjalp man hinanden med forberedelserne til jul og Eid Al-Adha, kvinderne udvekslede deres favoritopskrifter, og børnene legede gemmeleg uden at vide, at nogle af dem senere ville forsvinde for hinanden for evigt. Sådan var byen Mosul indtil 2014.

I århundreder har folk i byen levet side om side i den gamle assyriske by uden at opleve diskrimination, og yazidier, shabakker, kristne og bahaier og alle andre i og omkring byen taler med samme distinkte Mosul-dialekt, som alle irakere kan udpege, når de hører den. Sammenblandingen af familierne på tværs af religiøse og etniske skel blev der ikke set skævt til, men med Islamisk Stats fanatisme, vold og tvang blev der kun plads til én religiøs gruppe i Mosul.

 

Den rullende sandstorm

Med IS’ indtog i Mosul i sommeren 2014 mistede byen for første gang i århundreder sin religiøse diversitet. Mosul og opland var på det tidspunkt hjem for mere end 100.000 kristne og 400.000 yazidier foruden hundredetusindvis af shiamuslimer i form af turkmenere og shabakker, men en varm juni-nat ændrede en konvoj af Toyota pickups alt. I en sky af støv og sand kom konvojen rullende ind fra Nineveh, som var uden for den irakiske hærs kontrol. Beboerne i udkanten af Mosul troede i begyndelsen blot, at der var tale om en sandstorm, men som det skulle vise sig, var det en storm kraftig nok at blæse minoriteternes eksistens, som længe havde været truet af den skrøbelige politiske situation i Irak, omkuld.

Forvirringen og den ringe sigtbarhed, der fulgte med stormen, blev hurtigt afløst af realiteternes klarsyn for Mosuls tre millioner indbyggere. Tre dage efter overtagelsen af byen kunne IS erklære, at de nu kontrollerede hele Nineveh-provinsen, og de næste to måneder blev byens religiøse grupper ofre for en udrensning, der kun lod Mosul tilbage med én gruppe, sunnimuslimerne.

 

IS er væk, men det er mistilliden ikke

Først i sommeren 2017 endte IS’ rædselsregime i Mosul, og selv om ingen grupper blev skånet i de tre år IS regerede, er vejen tilbage til fællesskabet stadig lang for Mosuls borgere. I forsoningsprocessen består den største udfordring i at skabe tillid mellem sunnimuslimerne og de resterende grupper, fordi sunnierne af mange bliver beskyldt for enten af have sympatiseret med IS eller set stiltiende til, mens yazidierne blev slagtet, og mens de kristne og shiaerne blev fordrevet. Offentlige henrettelser, slaveri og terror sætter dybe spor, som ikke lige er til at viske ud.

Livet er i øjeblikket kun langsomt ved at vende tilbage til Mosul, men fællesskabets ånd og idéen om sameksistens er foreløbigt tabt og i nogle tilfælde afløst af frygt og had for hinanden. De grusomme handlinger begået af IS bærer størstedelen af skylden for dette og ligger stadig frisk i erindringen hos mange, men det er ikke hele forklaringen på den langsommelige forsoningsproces, for i takt med at IS blev tvunget ud af byen, rykkede forskellige medier nemlig ind, og de har ikke alle arbejdet for Mosuls sammenhængskraft og mangfoldighed.

Overordnet set er medieudbuddet i Irak de sidste mange år blevet tegnet af organisationer, der udover at have hovedsæde i enten Bagdad eller Erbil også har et snævert religiøst eller etnisk fokus og dermed tjener forskellige særinteresser, og efter uddrivelsen af IS var disse medier hurtige til at oprette kontorer i Mosul. I nogle tilfælde er det helt ned på militsniveau, at der er blevet oprettet medier, der taler den specifikke milits’ sag. Når et medie har et smalt sekterisk fokus og samtidig også tegner stereotype billeder af andre grupper, bidrager det selvsagt ikke til forståelsen og forsoningen mellem befolkningsgrupperne. Det er ikke bare problematisk, det er også direkte skadeligt.

 

Medier kan bygge bro

Der er dog små lys i mørket i Mosul. Et af de lys er journalistnetværket Mosul Media Platform, som organisationen International Media Support har været med samle og træne i løbet af 2017. Det fælles mål for netværkets omkring 30 journalister at skabe en troværdig og pluralistisk medieplatform, hvis indhold ikke dikteres af én gruppes interesser, og som for alt i verden ikke må medvirke til at skabe splid. Derfor består netværket også af journalister, der repræsenterer byens religiøse og etniske forskellighed, hvilket yderligere giver en unik adgang til kilder og historier blandt byens forskellige grupper. På den baggrund arbejder Mosul Media Platform på at sætte fokus på de succeshistorier, der hele tiden finder sted, hvor byens borgere støtter og hjælper hinanden, og som på den måde tjener som eksempler til efterfølgelse.

Det har blandt andet affødt historien om, hvordan en gruppe unge muslimer op til jul sidste år hjalp med at reparere en kirke, så den kristne højtid kunne blive fejret, ligesom netværket også har opsporet en række historier om, hvordan muslimske Mosul-borgere har hjulpet med at skjule deres kristne naboer for IS, og hvordan de i fællesskab er både flygtet og vendt tilbage til byen efter dens befrielse. Andre historier handler om, hvordan familier vender tilbage til deres gamle kvarterer, hvordan de stabler livet på benene igen og i fællesskab søger efter venner og naboer, som er forsvundet under IS’ regime.

At de upartiske historier fra Mosul Media Platform om sameksistens og fællesskab har en klangbund i Mosul, kan tydeligt ses i antallet af irakere, som historierne når ud til. Via sociale medier bliver nogle af historierne læst og set af mere end 100.000 personer, ligesom flere historier også er blevet taget op af andre medier i Irak og på den måde har nået et nationalt publikum.

 

Forsoning eller krig

Mængden af udfordringer, som Irak og en by som Mosul står med, kan umiddelbart virke uoverskuelig. Foruden arrene, som IS har efterladt Mosul med, er der de regionale stridigheder om over- og underprioritering fra statens side, som Irak har kæmpet med siden Saddam Husseins styre. Vigtigheden af Mosul Media Platforms troværdige og upartiske journalistiske arbejde bliver derfor yderligere understreget af den lokale forankring i Mosul og det omkringliggende område, som medvirker til at skabe en fælles forståelse på lokalt og regionalt niveau.

I kampen for at modvirke mistillid og frygt mellem irakerne har de irakiske medier en afgørende rolle at spille. Der er et åbenlyst behov for medier, der favner bredt og beskriver forhold på tværs af religion og etnicitet, og som derigennem kan højne forståelsen for hinanden og have en samlende virkning. Alternativet er, at forsoningen trækker ud, går i stå eller slet ikke kommer i gang, og at den nuværende splittelse kan ende med at blive en katalysator for konflikter i fremtiden.

Vejen til forsoning og fornyet sammenhængskraft mellem befolkningsgrupperne i Mosul er utvivlsomt lang, men gennem støtte og samarbejdet med medieorganisationer som Mosul Media Platform er ambitionen, at lyden fra børnenes leg igen skal runge i den gamle bys smalle gader, ligesom at de fyldte tallerkener igen skal vandre fra hus til hus og blive returneret lige så fulde, som de blev sendt afsted.

Meld deg på Bistandsaktuelts nyhetsbrev. Hold deg orientert om det som skjer innen bistand og utviklingspolitikk.
Publisert: 21.02.2018 07.49.59 Sist oppdatert: 21.02.2018 08.04.10